Forfatter: JacobHolmLarsen

Min kone, Christina, er fuld af kreative idéer når det kommer til udsmykning af vores hjem. Hun samler inspiration på bl.a. Pinterest, og der bliver produceret julepynt og navneskilte af perler, malede sten, lavet dekorative oaser med fyrfadslys og opsat rammer med alt fra citater til diverse ferieminder. Nogle projekter af grovere håndværksmæssig karakter bliver jeg inviteret til at udføre, og det kan f.eks. ende med at se sådan her ud:

Vores soveværelse består lige nøjagtig af en seng…

Faktisk valgte vi, da den alligevel skulle udskiftes, at købe en smallere seng på 140cm og sætte en skillevæg op for at udnytte den resterende plads bedst muligt som børneværelse til vores mindste datter. Et hovedgærde har altid stået på min mentale gør-det-selv-ønskeliste, men har ligget så dybt i baggrunden, at det først var, da der meldte sig direkte udfordringer i forbindelse med at undvære et, at jeg fik handlet på idéen.

Min fortrukne sovestilling er, som man pt. kalder det i 1.-hjælpsverdenen, “stabilt sideleje”, altså hvor jeg ligger på maven/siden med et ben strakt og et ben bukket med knæet ud til siden. Hovedet hviler på puden, som hviler på min arm (samme side, som det strakte ben). Den anden arm bukket og med hånden et sted i nærheden af ansigtet. Nå, men lang historie kort (HA, for sent!) så den arm jeg ligger på stritter altid op mod endevæggen, hvilket forsager gener som f.eks.:

– Tydelig slid på tapetet over tid

– Hård flade mod min håndryg

– Seng føles for kort, fordi mit hoved er over en halv armslængde fra enden af sengen

Og så er der det med at læse i sengen, hvilket er FEDT, synes jeg. Det stiller bare visse krav til udstyret, som f.eks. læselampe, natbord, pude til ryggen – kort sagt ting, der bruger plads – plads, som jeg ikke har:0/

Endnu en ting er, at jeg i flere år har brugt en iPhone-app, der hedder Sleep Cycle, som hver morgen vækker mig blidt og nænsomt, og samtidig viser mig en graf over min nattesøvn. App’en bruger telefonens mikrofon og behøver blot at ligge i hovedenden i flytilstand for at kunne gøre sit arbejde. Ret fedt! Og jeg er dybt afhængig:0D

Jeg har førhen haft mobilen til at ligge på hjørnet af sengen – og lad mig afsløre, at der bliver den sjældent liggende!

Ifølge app’ens vejledning skal telefonen bare ligge på natbordet…(suk)… Forestil dig, at det stadig er mørkt udenfor, men morgenvækningen er begyndt, og at lyden her til morgen kommer fra revnen mellem sengen og væggen. Du famler efter telefonen og kommer til, at gøre mellemrummet større, så den falder helt ned på gulvet – nu med “vågn-op”-melodien stigende i styrke, så højttaleren når skratte-stadiet og du forsøger febrilsk at flytte sengen med din stadig sovende hustru og evt. jeres 6-årige datter. Du forfalder muligvis til metoden, hvor du, på knæ oven på sengen, fatter madrassens kant og med hele kroppen i gentagende desperate ryk bagud, prøver at få sengen ud fra væggen, hvorefter der lige nøjagtig bliver luft nok til, at du kan lade en hånd komme ned og føle sig frem mellem nullermænd og hårelastikker indtil du endelig får fat i telefonen, som i øvrigt går på auto-snooze LIGE sekundet før, du selv får trykket på knappen…

Selvfølgelig et rent hypotetisk scenarie, der KUN skal understrege, hvor grundigt jeg går til værks i min tankeprocess omkring et sådant her projekt;0)

Resultatet endte med at blive ganske tilfredsstillende, især med features som:

• polstret front for behagelig rygstøtte samt stødabsorberende i tilfælde af pludselige bevægelser XD

• skjult touch-afbryder til tænd/sluk-funktion af lys

• mellemrum for LED-båndet er tilfældigvis også en fortrinlig bogholder

• også velegnet til lydbog

• polstret afstandsstykke, som gør sengen 10cm længere og fungerer som natbord/hylde i niveau med madrassen

• USB-stik, så telefonen (på flytilstand!) lades i løbet af natten

– timerfunktion på lys, når det tændes fra fodenden vha. bevægelsessensor ved gulv